1 Generelle forhold

Når et bygværk ønskes opført, er der en række forhold vedrørende funderingen, som man indledningsvis må forholde sig til.

Som udgangspunkt må alle tilgængelige oplysninger om jordbunds- og grundvandsforholdene på arealet sammenfattes med henblik på at vælge den bedste udformning og de rette dimensioner for funderingen.

På baggrund af de aktuelle forhold og det aktuelle byggeris karakter bestemmes den geotekniske kategori, som fastlægger en række overordnede krav, se afsnit 2.2, Valg af geoteknisk kategori.

Kravene omhandler forhold vedrørende funderingens bæreevne, sætningsforhold og udførelse, som beskrevet i afsnit 1.1 til 1.3, samt omfanget af de geotekniske forundersøgelser, se afsnit 2.3, Geotekniske forundersøgelser.

På denne baggrund kan der vælges en hensigtsmæssig funderingsform ved hjælp af afsnit 2.4, Funderingsform. 

Under projekteringen skal der desuden tages særlige hensyn ved:

De særlige hensyn beskrives nærmere i afsnit 2.5 til 2.7.

Ved kortlægningen af jordbunds- og grundvandsforhold skal det også undersøges, om undergrunden er forurenet, se afsnit 1.4, Forurening.

Ved planlægningen af et bygværks fundering skal, det også overvejes, om fremtidige klimaændringer kan have indflydelse på bygningens udformning, se afsnit 1.5, Klimaændringer.

Lovgrundlaget for funderingsarbejder er beskrevet i afsnit 2.1, Myndighedsbestemmelser.

Funderingens bæreevne skal være tilstrækkelig. Det vil sige, at fundamenterne skal udformes på en sådan måde, at de er i stand til at overføre lasten fra bygningen til de bærende jordlag med den sikkerhed, som foreskrives i den europæiske standard for geoteknik, Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007c). 

For eksempel skal bredden af et stribefundament være tilstrækkeligt stor, så den regningsmæssige last på fundamentsfladen ikke overskrider jordlagenes regningsmæssige bæreevne.

Kravene til jordlagenes bæreevne er beskrevet i afsnit 2.3.2.3 Vurdering af undersøgelsesresultater.

Selve betonfundamentet skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 206-1 (Dansk Standard, 2009a) og DS 2426 (Dansk Standard, 2011a).

Retningslinjer for dimensionering af direkte fundering er beskrevet i afsnit 3, Direkte fundering.

Retningslinjer for pælefundering er beskrevet i 4, Pælefundering. 

Andre typer fundering er beskrevet i afsnit 7, Specielle funderinger.

Funderingen skal udføres, så sætningerne ikke overskrider en acceptabel størrelse.

Ved belastning af et fundament sker der en sammentrykning af de underliggende jordlag, hvilket kan medføre nedsynkning eller sætning af fundamenterne.

Ved 'ensartede' bundforhold kan man erfaringsmæssigt regne med, at risikoen for senere skader, fx revnedannelser, er ringe for byggeri, som er omfattet af denne anvisning, når totalsætningen af fundamenterne bliver mindre end ca. 20 mm. Når totalsætningen bliver 20 til 40 mm, er der risiko for skader fra differenssætninger, hvis disse giver anledning til en hældning af sætningslinjerne, der er større end 1:500. Totalsætninger over 40 mm vil med stor sandsynlighed føre til skader. For normale gulvkonstruktioner vil der fremkomme skader, når gulvenes sætninger afviger mere end 5 mm fra ydervæggenes.

Eksempel på beregning af sætninger er vist i appendiks B, Eksempel B.5. Sætninger. 

Det kan på forhånd være vanskeligt at bedømme sætningernes størrelse, ligesom det kan være svært at vurdere, hvad den enkelte bygning kan tåle. Funderingsfejl skyldes ofte en forkert vurdering af risikoen for sætninger eller følgevirkningen af sætninger. 

Normalt skal der dog kun træffes ret simple forholdsregler i retning af en rimelig jordartsvurdering for at undgå mange af disse fejl, fx blødbundsfunderinger, se afsnit 11.1.1, Blødbundsfundering af fundamenter, og afsnit 11.1.2, Blødbundsfundering af gulve.

Funderingsprojekter skal kunne realiseres med anvendelse af en rimelig indsats af mandskab og materiel.

Man skal derfor overveje, om udførelsen af arbejdet kan motivere ændringer i et projekt, så det bliver mere hensigtsmæssigt og økonomisk fordelagtigt. For eksempel er det ikke hensigtsmæssigt at forudsætte en fundering på stribefundamenter i to meters dybde, hvor et højtstående grundvandsspejl og dårlige jordbundsforhold medfører risiko for, at renderne vil skride sammen, når udgravningen nærmer sig én meters dybde.

I andre tilfælde, hvor bundforholdene alligevel medfører behov for en dyb fundering, kan bygherren få et ønske om en kælder opfyldt for en moderat merudgift. 

Det er vigtigt at få sådanne forhold klarlagt i planlægningsfasen, fordi en ændring af projektet under udførelsen af funderingsarbejdet ofte medfører en betydelig fordyrelse.

Retningslinjer for funderingsarbejdets udførelse er beskrevet detaljeret i afsnit 8, Udførelse af fundering.

De økonomiske forhold i forbindelse med fundering er beskrevet i afsnit 2.8, Omkostninger til fundering. 

Hvis der skal foretages byggearbejder på en grund, som er registreret som forurenet, kræver det i nogle tilfælde kommunens tilladelse. Det samme gælder, hvis bygningens anvendelse ændres fra for eksempel erhverv til bolig. 

Det skyldes, at man vil sikre sig, at forureningen ikke spredes, og at det nye byggeri ikke umuliggør eller fordyrer en senere offentlig finansieret oprydning af forureningen, samt at byggeriet er miljømæssigt forsvarligt.

Forhold vedrørende forurening i undergrunden er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.1.2 Forurening.

I kystnære områder må der tages særlig højde for klimaændringernes indflydelse på det globale havniveau. Stigningen i det globale havniveau vil betyde en reduceret afstrømning af grundvandet mod recipienterne, fx havet, søer og åer, og dermed en stigning i grundvandsniveauet. 

I henhold til de seneste publikationer fra FN's klimapanel IPCC (www.ipcc.ch)  er det globale havniveau steget med 0,17 meter i løbet af det 20. århundrede. Stigningen har været tiltagende, således at vandstanden gennem det seneste årti er steget med 3,1 millimeter pr. år.

Klimapanelets forudsigelser opererer med flere modeller, der afhænger af udslippene af drivhusgasser, fx CO-₂. For 2090-2099 i forhold til 1980-1999 er de sandsynlige globale stigninger i havniveau for det laveste IPCC-udslipsscenario mellem 18 og 38 centimeter og for det højeste scenario mellem 26 og 59 centimeter. 

Spredningen i tallene afspejler usikkerheden i forudsigelserne. Der er derfor grund til løbende at følge med i opdateringer af forventningerne til de fremtidige ændringer og vurdere dem i forhold til de risici, der kan accepteres for det planlagte byggeri. Det samlede scenario for klimaændringer må derfor tages i betragtning ved fastlæggelse af de forudsætninger omkring grundvand og vand i øvrigt, der ligger til grund for vores byggeri, specielt i de kystnære områder. Se også afsnit 10, Jord og grundvand.