Gå til indhold

2 Projekt­grundlag

De grundlæggende krav, som skal eftervises ved projektering af fundering for mindre bygninger, er formuleret i Bygningsreglement 2010 (BR10) (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010), mens byggeloven (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) fastsætter forhold af naboretslig art. 
Bygningsreglementets krav er formuleret som generelle funktionskrav, mens der henvises til den europæiske standard for geoteknik, Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007c), angående detailkrav vedrørende for eksempel dimensionering og kvalitet af jordbundsundersøgelser.     
Indholdet af byggelov, Bygningsreglement 2010 og Eurocode 7 gennemgås i afsnit 2.1, Myndighedsbestemmelser, afsnit 2.2, Valg af geoteknisk kategori og afsnit 2.3, Geotekniske forundersøgelser.  
I dette afsnit beskrives desuden retningslinjer for valg af funderingsform ud fra en sammenvejning af byggetekniske, økonomiske og geotekniske forhold; ligesom der gøres opmærksom på særlige forholdsregler, som indledende skal tages i betragtning i forhold til fundering ved nabokonstruktioner, fundering af tilbygning og fundering på skråninger.

2.1 Myndigheds­bestemmelser

I Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) og i byggeloven (Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2010) er anført hvilke regler, der omfatter funderingsarbejder. 
I byggelovens § 12 behandles en række forhold vedrørende fundering af naboretslig art:
'Ved fundering, udgravning, ændring af terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.'
Det øvrige indhold i § 12 og § 12A beskriver en række forhold af funderingsmæssig betydning – herunder et påbud om at give naboen et skriftligt varsel om aktiviteter af den nævnte art. Under varslingspåbudet skal specielt fremhæves kravet om varsling 14 dage forud for rammearbejde og grundvandssænkning.
Bygningsreglement 2010 anfører i kapitel 1 bestemmelser vedrørende reglementets anvendelsesområde og tilhørende begrænsninger. 
Det er kommunalbestyrelsens opgave at overvåge, at bygningsreglementets bestemmelser overholdes. For alle byggerier inden for reglementets anvendelsesområde betyder det blandt andet, at et byggearbejde, herunder også et funderingsarbejde, kræver en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og at denne skal have meddelelse om arbejdets påbegyndelse og afslutning. 
Ibrugtagning af en bebyggelse efter arbejdets afslutning kan på samme måde kun ske efter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. 
Bygningsreglementets krav til funderingen af bygninger er desuden anført i kapitel 4, Konstruktioner, og omfatter:
  • Generelle bestemmelser
  • Dimensionering af konstruktioner
  • Sikring mod fugt.
Af relevans for de geotekniske forhold er der desuden anført krav i kapitel 6, Indeklima, kapitel 7, Energiforbrug og kapitel 8, Installationer.
Bygningsreglementets bestemmelser i kapitel 4, 6 og 8 gennemgås nærmere i de følgende afsnit 2.1.1 til 2.1.6. 

2.1.1 Generelle bestemmelser i BR10

De generelle bestemmelser vedrørende fundering i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) er anført i kapitel 4.1:
Stk. 1: 
'Bygninger skal opføres, så der opnås tilfredsstillende forhold i funktions-, sikkerheds-, holdbarheds- og sundhedsmæssig henseende.'
'Udførelsen skal være i overensstemmelse med god praksis, og der skal anvendes materialer, som er egnede til det aktuelle formål.'
Denne bestemmelse anfører specielt kravet til sikring mod rotter og andre skadedyr, ligesom bygningskonstruktioner mod undergrunden skal sikres mod radon.
Stk. 2:
'Bygningskonstruktioner skal dimensioneres, så de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger.'
Stk. 3:
'Fundering skal ske til frostsikker dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. Underlag for kloak- og drænledninger, fundamentskonstruktioner og lignende skal holdes frostsikre.'
Stk. 5:
'Ved planlægning, projektering, udbud og udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse.'

2.1.2 Dimensionering af konstruktioner

Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) kræver, at de europæiske sikkerheds-, last- og konstruktionsstandarder, Eurocodes, med tilhørende danske annekser skal overholdes ved dimensionering af konstruktioner.
Bestemmelserne med henvisning til standarderne er anført i kapitel 4.2 i Bygningsreglement 2010. 
Vedrørende de geotekniske forhold anfører BR10 specifikt første del af den europæiske standard for geoteknik: Eurocode 7: Geoteknik – Del 1: Generelle regler (Dansk Standard, 2007c) med dansk anneks, men ikke anden del: Eurocode 7: Geoteknik – Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning (Dansk Standard, 2007c). Der henvises dog generelt til anden del i standardens første del, hvilket betyder, at begge dele af Eurocode 7 har samme gyldighed som Bygningsreglement 2010. 
Dansk anneks til anden del forventes at udkomme i 2011. 
Eurocode 7 omfatter blandt andet krav til udgravninger, fundamenter, kældervægge, gulve på jord og ledninger i jord.
Ud over Eurocode 7 nævner BR10 i afsnit 4.2 de europæiske sikkerheds- og laststandarder, Eurocode 0 (Dansk Standard, 2007a) og Eurocode 1 (Dansk Standard, 2007b), samt standarderne for konstruktioner svarende til de forskellige byggematerialer.
Sikkerhedsstandardens almene funktionskrav kan sammenfattes på denne måde:
En konstruktion skal dimensioneres og udføres, så den i den forventede levetid med tilfredsstillende sikkerhed og på økonomisk måde vil:
  • Kunne modstå de laster, som den kan forventes at blive udsat for.
  • Fungere tilfredsstillende ved normal brug.
En konstruktion skal dimensioneres, så den:
  • Har tilstrækkelig bæreevne
  • Opfylder funktionskravene
  • Har tilstrækkelig holdbarhed.
I tilfælde af brand skal konstruktionen have tilstrækkelig bæreevne i det krævede tidsrum.
Bygværker skal altså være sikret mod sammenstyrtning, når de belastes som forudset. Under bygværkets tilsigtede anvendelse må det desuden ikke få bevægelser, fx sætninger, der på væsentlig måde skader dets anvendelse eller udseende.

2.1.3 Sikring mod fugt

Bestemmelser vedrørende sikring mod fugt er anført i kapitel 4.6 i BR10:
Stk. 1:
'Bygninger skal udføres så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold (…).'
Stk. 2:
'(…). Bygninger skal desuden sikres mod opsugning af fugt fra undergrunden.'
Stk. 3:
'Der skal træffes foranstaltninger til bortledning af overfladevand omkring bygninger, herunder tagvand som ledes til terræn.'
'Der skal træffes foranstaltninger til sikring af bygningen mod indtrængen af vand fra grundvand og nedsivende overfladevand.'
'Hvis der benyttes dræning skal denne udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker m.v.'
Disse bestemmelser er behandlet i afsnit 6.1, Fundering af gulve, og afsnit 6.2, Fundering af kælder.
En detaljeret beskrivelse af fugttekniske forhold findes i SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009).  

2.1.4 Bestemmelser om indeklima

De bestemmelser vedrørende indeklima, der er særligt relevante ved fundering af mindre bygninger, er anført i følgende kapitler:
Kapitel 6.1, stk. 1:
'Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende klima.'

Flyveaske og slagger

Kapitel 6.3.2.5, stk. 1:
'Flyveaske og slagger fra kulfyring, der benyttes som underlag for byggeri, skal dækkes af et gruslag eller tilsvarende på mindst 0,20 m med en vægt på 300 kg/m2.'
Foranstaltninger vedrørende anvendelse af flyveaske og slagger er behandlet i afsnit 6.1.2, Kapillarbrydende lag.

Radon

Kapitel 6.3.3.2, stk. 1:
'Indstrømning af radon til indeklimaet skal begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger.'
Kapitel 6.3.3.2, stk. 2:
'Bygningen skal udføres, så det sikres at radonindholdet ikke overstiger 100 Bq/m³.'
For nærmere information henviser BR10 til udgivelserne Radon – forebyggelse og afhjælpning (Byg-Erfa, 2002) og Radon og enfamiliehuse (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2007).
Foranstaltninger til radonsikring er desuden behandlet i SBi-anvisning 232, Radon – kilder og måling (Rasmussen & Wraber, 2011) og SBi-anvisning 233, Radonsikring af nye bygninger (Rasmussen, 2011).

Forurening

Derudover foreskriver kapitel 6.3.3.3, stk. 1, at forurening i undergrunden '(…) må ikke give anledning til sundheds- eller sikkerhedsmæssigt utilfredsstillende indeklima. (…)'.
Forhold vedrørende forurening i undergrunden er behandlet i afsnit 2.3.1, Indledende undersøgelser.

2.1.5 Energiforbrug

I kapitel 7, Energiforbrug, til Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) stilles krav til bygningers energiramme og til bygningsdeles isoleringsevne.
Angående opfyldelse af disse krav henvises til SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm & Grau, 2011) og DS 418, Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2011c).

2.1.6 Bestemmelser om udgravning

Ved udgravning for installationer henviser Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) i vejledningsteksten til kapitel 8, stk. 1, til Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007c).
Af betydning for funderingsarbejder er desuden Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde (Arbejdstilsynet, 2010). 

2.2 Valg af geoteknisk kategori

For at opfylde funktionskravene og dermed fastsætte de geotekniske dimensioneringskrav henfører den europæiske standard for geoteknik, Eurocode 7 – Del 1 (Dansk Standard, 2007c), ethvert funderingsprojekt til én af tre geotekniske kategorier, der benævnes 1, 2 eller 3. For hver geoteknisk kategori angiver standarden mindstekrav til omfang og kvalitet af jordbundsundersøgelser, beregninger og kontrol med udførelsen.
Grænsen mellem de enkelte geotekniske kategorier er ikke præcist defineret for alle forhold. 
Det er altid tilladt at placere projektet i en højere kategori end krævet. Dette vil medføre en forøgelse af omfanget af forundersøgelser, beregninger og kontrol, men samtidig kan inddragelsen af øget geoteknisk assistance resultere i et billigere og mere hensigtsmæssigt projekt.
I de følgende afsnit 2.2.1 til 2.2.3 beskrives retningslinjerne for valg af geoteknisk kategori nærmere.

2.2.1 Geoteknisk kategori 1

Geoteknisk kategori 1 omfatter kun små og relativt simple konstruktioner, hvor det er muligt at sikre, at funktionskravene overholdes ud fra erfaring og uden noget egentligt geoteknisk dimensioneringsgrundlag. 
Eurocode 7 – Del 1 (Dansk Standard, 2007c) angiver i det nationale anneks betingelserne for, at et bygværk kan henføres til geoteknisk kategori 1, fx i relation til småhuse, kældervægge, opfyldninger, afgravninger, belægninger og ledninger. 
I henhold til disse angivelser kan følgende behandles i geoteknisk kategori 1:
  • Let byggeri med maksimal, regningsmæssig fundamentslast 250 kN på enkeltfundamenter og 100 kN pr. meter stribefundament, hvortil der ikke stilles særlige krav vedrørende sætningsforholdene eller lignende.
Det indebærer, at alle småhuse med undtagelse af toetagers bygninger med kældre kan behandles i geoteknisk kategori 1, når bygningerne i øvrigt er traditionelle med hensyn til materialevalg og udformning. Det betyder, at de eksempelvis kan tåle sædvanligt optrædende sætninger.
For projekter, der behandles i geoteknisk kategori 1, skal følgende tre krav imidlertid også være opfyldt:
  • Konstruktioner må ikke indebære risiko for beskadigelse af nabobygninger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer m.m. Det betyder, at forholdene på naboarealerne i nogle tilfælde kan blive afgørende for valg af geoteknisk kategori. Hvor et projekt for eksempel ved udgravning, pæleramning eller grundvandssænkning kan indebære en risiko for beskadigelse af nabokonstruktioner, skal undersøgelserne derfor mindst svare til geoteknisk kategori 2.
  • Funderingen af direkte funderede konstruktioner, opfyldninger og gulve skal ske på faste, senglaciale eller ældre aflejringer. Det betyder, at jordbundsforholdene skal være gode og ukomplicerede. Fremskaffelsen af dokumentation for at denne forudsætning er opfyldt, er beskrevet i afsnit 2.3.2.1 Forberedende undersøgelser og afsnit 10.4.2, Styrke.
  • Projekterne må ikke indebære udgravning under et grundvandsspejl. Dette krav betyder med de normale grundvandsforhold i Danmark, at det ret hyppigt og undertiden først under arbejdets udførelse konstateres, at et projekt skal omplaceres fra geoteknisk kategori 1 til geoteknisk kategori 2.

2.2.2 Geoteknisk kategori 2

I geoteknisk kategori 2 behandles konstruktioner, for hvilke det er nødvendigt at anvende et egentligt geoteknisk dimensioneringsgrundlag for at sikre funktionskravenes opfyldelse. Konstruktionerne kan dog anses for værende dækket af almindelig praktisk erfaring, der gør det muligt at inddrage disse erfaringer i de generelle krav til undersøgelser, beregninger og kontrol.
Projekter behandles mindst i geoteknisk kategori 2, hvis der er risiko for beskadigelse af nabobygninger, kloak- og forsyningsledninger, offentlige trafikarealer m.m, eller hvis udgravning sker under et grundvandsspejl.
Kravene til geotekniske forundersøgelser i geoteknisk kategori 2 er beskrevet i afsnit 2.3.2.1 Forberedende undersøgelser. 
Geoteknisk kategori 2 dækker en række traditionelle, lidt større konstruktioner, fx etageboligbyggeri, der ikke bliver projekteret i geoteknisk kategori 3.
Den regningsmæssige fundamentslast i geoteknisk kategori 2 må ikke overstige 5000 kN på enkeltfundamenter eller 1000 kN pr. meter stribefundament. 
For direkte funderede konstruktioner må det regningsmæssige fundamentstryk på det effektive areal ikke overstige 1000 kN/m2 i geoteknisk kategori 2.

2.2.3 Geoteknisk kategori 3

Geoteknisk kategori 3 omfatter store, usædvanlige eller risikobehæftede konstruktioner og usædvanlige eller vanskelige jordbundsforhold.
Mindre bygninger placeres kun i geoteknisk kategori 3, hvis der skal funderes på steder med usædvanlige eller vanskelige jordbundsforhold. Det kan for eksempel være fjeld på Bornholm, skrivekridt indeholdende hulrum, interglaciale aflejringer eller senglaciale Allerød-aflejringer. Også vanskelige grundvandsforhold kan medføre, at byggeriet behandles i geoteknisk kategori 3. 
Kravene til geotekniske forundersøgelser i geoteknisk kategori 3 er beskrevet i afsnit 2.3.2.1 Forberedende undersøgelser.
Den almindeligste jordbundsbetingede årsag til behandling i denne kategori er dog forekomsten af fedt ler, i første række ler af tertiær oprindelse, fordi der her kan forekomme en række alvorlige problemer med hensyn til bæreevne, stabilitet og sætninger, se afsnit 7.5, Fundering på fede lerarter, samt afsnit 2.4.1, Fastlæggelse af funderingsniveau for fundamenter, og afsnit 2.7, Fundering på skråninger, samt afsnit 3.2.3, Geoteknisk kategori 3. 

2.3 Geotekniske forundersøgelser

Formålet med geotekniske forundersøgelser er at fremskaffe et så godt kendskab til jordbunds- og grundvandsforholdene på en lokalitet, at det planlagte bygværks fundering kan projekteres og udføres på en forsvarlig måde. 
Forundersøgelserne omfatter dels 'indledende undersøgelser', der består af en systematisk indsamling af allerede foreliggende oplysninger, dels 'projektundersøgelser', der gennemføres på selve arealet med henblik på det konkrete projekt. 
Projektundersøgelserne kan eventuelt opdeles i 'forberedende undersøgelser' på projektets indledende stade og 'detailundersøgelser', når projektet er helt fastlagt, bl.a. med hensyn til placering. 
Metoder til udførelse af projektundersøgelser findes i afsnit 9, Geotekniske undersøgelsesmetoder. 
Kontrolundersøgelser under eller efter arbejdets udførelse er beskrevet i afsnit 8.4, Udgravningskontrol.
Forurening på tidligere industrigrunde eller grunde i gamle byområder kan hindre eller vanskeliggøre byggeri. Inden man begynder et bygge- eller anlægsarbejde bør det undersøges, om grunden er forurenet, se afsnit 2.3.1, Indledende undersøgelser.

2.3.1 Indledende undersøgelser

Indledende undersøgelser består af en systematisk indsamling af allerede foreliggende oplysninger om geotekniske forhold omfattende:
  • By- og landkort
  • Besøg på stedet
  • Erfaringer fra naboarealer
  • Tidligere ændringer af terrænforhold.
De indledende undersøgelser omfatter også indsamling af oplysninger om eventuel forurening, se afsnit 2.3.1.2 Forurening. 

2.3.1.1 Geotekniske forhold

By- og landkort

Det vil ofte være muligt at opnå brugelige, men foreløbige oplysninger om jordbunds- og grundvandsforholdene ved at gennemgå foreliggende materiale. 
De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har udgivet by- og landkort, der giver gode oplysninger om arealernes geologiske opbygning. Fra GEUS vil der også ofte kunne indhentes oplysninger om tidligere boringer i nærheden. Luftfotografier kan undertiden give oplysninger om udstrækningen af særlige jordarter, fx dårlige områder for fundering.

Besøg på stedet

Indledende undersøgelser skal altid omfatte et besøg på stedet, så der direkte kan registreres oplysninger om terrænets bakker og lavninger, om vandspejlsforhold og om beliggenheden af søer, mosehuller og vandløb. Desuden kan besigtigelse af eventuelle åbne udgravninger give nyttige oplysninger om jordbundens opbygning.

Erfaringer fra naboarealer

Det må også undersøges, om der på naboarealer er foretaget bundundersøgelser, eller om der har været funderingsproblemer, fx i form af vanskelig fundering eller revnedannelser. De kommunale myndigheder kan måske også give oplysninger om erfaringer, fx fra kloakeringsarbejder.

Opfyldninger

Det er meget vigtigt, at det ved disse undersøgelser konstateres, om der ved afgravning eller påfyldning er sket en ændring af arealets terrænforhold. Dårlige jordbundsforhold kan derved være tilsløret eller helt skjult. En værdifuld hjælp ved denne bedømmelse kan hentes i gamle kort fra Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside (www.kms.dk). 
Materiale, som er fremskaffet på denne måde, må benyttes med forsigtighed, fordi oplysninger om det aktuelle areal ikke har konkret geoteknisk indhold. 
Materialet vil dog ofte kunne bidrage væsentligt ved planlægningen af de videre bundundersøgelser.

2.3.1.2 Forurening

Forurening af en grund skyldes menneskelig aktivitet. Det er derfor muligt at foretage en indledende vurdering af risikoen for, at grunden er forurenet, ved at undersøge hvilke aktiviteter, der tidligere har været eller er på grunden. 
Har der tidligere været industri, er der en relativt stor risiko for, at grunden er forurenet. Det gælder også småindustri og erhvervsaktiviteter, fx benzinsalg fra en enkelt stander ved købmanden og autoværksted i baggården. 
Har der været egentlig industri på arealet, anbefales det at søge sagkyndig bistand til en regulær forureningsundersøgelse. 
Har der tidligere været losseplads eller fyldplads, er der også en relativt stor risiko for, at grunden er forurenet med skadelige stoffer. 
Man skal også være opmærksom på, at fyld i byområder ofte indeholder byggeaffald, aske og slagge, hvilket kan give problemer med hensyn til bortskaffelse af fylden. Desuden er der på boligejendomme ofte olietanke, som kan udgøre en risiko for en olieforurening. 
I de følgende afsnit beskrives retningslinjerne for håndtering af forurening på en byggegrund nærmere.

Registrering af forurenede grunde

For at få overblik over jordforurening i Danmark skal forureninger, der udgør en trussel for miljøet, kortlægges. Kortlægningen kan ske på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2. 
En ejendom er kortlagt på vidensniveau 1, når man har oplysninger om, at der har været aktiviteter på ejendommen, der kan have forurenet jord eller grundvand. En ejendom er kortlagt på vidensniveau 2, når man på baggrund af en miljøteknisk undersøgelse har konstateret, at jorden eller grundvandet på ejendommen rent faktisk er forurenet.
Selv om der ikke er konstateret en faktisk forurening, kan en ejendom være omfattet af en 'områdeklassificering'. En områdeklassificering indebærer, at jorden betragtes som lettere forurenet og dermed skal opfylde regler for jordflytning, så der ikke spredes jordforureninger til områder uden forurening.
Det er Regionerne, der står for kortlægning af forurenede og muligt forurenede grunde. Når en ejendom bliver kortlagt, registreres dette i det offentlige matrikelregister (www.kms.dk). Man kan også fra regionerne få oplysninger om, hvorvidt en grund er kortlagt. 
Kommunerne står for udpegning af de områdeklassificerede områder. Der henvises til regionernes og kommunernes hjemmesider angående informationer om klassifikation og jordflytning.
Som udgangspunkt henregnes al jord i byzone som områdeklassificeret.

Flytning af jord

Inden jorden flyttes, skal forureningsgraden kendes ved klassificering gennem analyser efter gældende regler. Desuden gælder, at flytning af jord, som er kortlagt som forurenet eller områdeklassificeret, skal anmeldes til kommunen. Kommunen anviser jorden til en godkendt jordmodtager på baggrund af analyseresultater fra jordpartiet. For områdeklassificeret jord gælder dog, at op til 1 m3 jord kan afleveres på den kommunale genbrugsplads uden anmeldelse, hvis jorden ikke er kortlagt som forurenet.

Opdagelse af forurening

Støder man på forurening på en grund, hvor der ikke er kortlagt forurening, skal arbejdet stoppes, og kommunen orienteres. Hvis man på en grund, der er kortlagt som forurenet, finder en anden type forurening end den, der er kortlagt, skal arbejdet også stoppes, og kommunen orienteres.
Når en grund er kortlagt som forurenet, afgør regionen, om den er omfattet af videre offentlig indsats. Regionen afgør hvert år hvilke forureninger, der skal prioriteres til videre undersøgelser og eventuel afværge for offentlige midler. Prioriteringen afhænger blandt andet af risikoen for at skade grundvand eller indeklima samt af risikoen i øvrigt for at komme i kontakt med forureningen.
Hvis man bor på en forurenet grund og har købt den uden at vide, at den var forurenet, kan man få hjælp til at få undersøgt grunden og få gjort noget ved forureningen. Reglerne herfor er samlet under Værditabsordningen (Miljøstyrelsen, 2009).

Undersøgelse af forurening

Forureningsundersøgelser vil ofte ske i kombination med de geotekniske undersøgelser.
Det er hensigtsmæssigt at opdele forløbet af en forureningsundersøgelse i faserne: 
  • Orienteringsfase 
  • Undersøgelsesfaser: Indledende og supplerende undersøgelser 
  • Afværgefase
  • Drifts- og kontrolfase.

Orienteringsfase 

Formålet med orienteringsfasen er at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for eventuelle videre undersøgelser. I denne fase indsamles al umiddelbart tilgængelig viden om grunden. På grundlag af den indsamlede viden om aktiviteter, der kan have forurenet grunden, udarbejdes en historisk redegørelse. Den vigtigste kilde til den historiske redegørelse er normalt kommunens arkiver, specielt bygge- og miljøsagsarkivet.

Indledende og supplerende undersøgelser

Formålet med de indledende undersøgelser er at skabe overblik over grundens forureningsgrad. Ofte indledes undersøgelserne med en 'karakterisering' af forureningen, hvor der alene undersøges de steder, hvor man på baggrund af viden, der er indsamlet i orienteringsfasen, kan forvente at finde forurening.
Formålet med de supplerende undersøgelser er at afklare forureningen på grunden. Omfanget og karakteren af undersøgelserne vil helt afhænge af resultaterne af de indledende undersøgelser og af den påtænkte arealanvendelse. 
Undersøgelserne skal typisk beskrive: 
  • Omfang og intensitet af forurening
  • Spredning af forurening i grundvandsmagasiner og eventuelle recipienter
  • Spredning til indeklima.
På baggrund af undersøgelserne foretages der en risikovurdering, dels i forhold til det ydre miljø, og dels i forhold til den påtænkte arealanvendelse, herunder også anvendelse af friarealer. Undersøgelserne kan afsluttes med forslag til og eventuelt skitseprojektering af afværgeforanstaltninger.

Afværgefase

Formålet med afværgefasen er at detailprojektere og gennemføre nødvendige afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltningerne kan bestå i en hel eller delvis fjernelse af forureningen eller i tiltag til at forhindre uacceptabel spredning af denne i jord, vand eller luft.

Drifts- og kontrolfase.

Formålet med drifts- og kontrolfasen er at kontrollere effekten af afværgeforanstaltninger.

2.3.2 Projektundersøgelser

For det konkrete areal kan man ved hjælp af geotekniske forundersøgelser fastlægge et niveau, hvor det vil være muligt at gennemføre en fundering af et fundament eller en gulvkonstruktion; idet jordens bæreevne her kan antages at være tilstrækkelig, og sætningerne antages at blive af acceptabel størrelse. 
Det højest mulige funderingsniveau for fundamenter til et let byggeri betegnes som 'overside af bæredygtige lag' eller 'OSBL'.
Det højest mulige funderingsniveau for et terrændæk i let byggeri betegnes som 'afrømningsniveau' eller 'AFRN'.
Funderingens geotekniske kategori er afgørende for, hvilke forundersøgelser der skal foretages.
I de følgende afsnit gennemgås retningslinjerne for forundersøgelser i hver af de tre geotekniske kategorier, jf. Eurocode 7 (Dansk Standard, 2007c).
Valg af geoteknisk kategori er beskrevet i 2.2, Valg af geoteknisk kategori. 
Geotekniske forundersøgelser opdeles i 'forberedende undersøgelser' og 'detailundersøgelser'. 
De forberedende undersøgelser tilvejebringer et overblik i byggesagens indledende fase, mens detailundersøgelserne anvendes ved detailprojekteringen af byggeriet, når den endelige beliggenhed og omfanget er kendt.
I de følgende afsnit beskrives de to typer undersøgelser nærmere.  
Metoder til undersøgelse af jordbunden er beskrevet i afsnit 9, Geotekniske undersøgelsesmetoder.

2.3.2.1 Forberedende undersøgelser

Formålet med de forberedende undersøgelser er at tilvejebringe et rimeligt godt kendskab til både beliggenhed og geotekniske egenskaber for de jordlag, der har betydning for funderingen. På dette tidlige tidspunkt af projekteringen er kendskabet til projektet ofte spinkelt, og byggeriets endelige udformning og placering kendes måske ikke.
De indledende undersøgelser danner udgangspunkt for planlægning af projektundersøgelserne på byggestedet.

Geoteknisk kategori 1

For direkte funderede bygværker, der henføres til geoteknisk kategori 1, kræves ingen projektundersøgelser, men for både fundamenter og gulve skal det ved inspektion (kontrol) af de færdige udgravninger godtgøres, at funderingen overalt sker på senglaciale eller ældre aflejringer, se afsnit 2.3.2.3 Vurdering af undersøgelsesresultater.  
For pælefunderede bygværker, der henføres til geoteknisk kategori 1, stilles der krav om forundersøgelser, fordi det for sådanne projekter er nødvendigt at kunne fastlægge overside af bæredygtige lag (OSBL) og den negative overflademodstand på pælene over dette niveau, se afsnit 4.2, Fastlæggelse af pæles bæreevne.
Disse undersøgelser gennemføres normalt som boringer, eventuelt i kombination med tryksonderinger.

Geoteknisk kategori 2

Ved funderingsopgaver i geoteknisk kategori 2 skal der foreligge geotekniske undersøgelser. Projekteringen skal tilsvarende gennemføres i henhold til kravene for geoteknisk kategori 2.
For projekter, der henføres til geoteknisk kategori 2, vil omfanget af forberedende undersøgelser afhænge af områdets geologi og terrænforhold samt projekt m.m. 
Eurocode 7 – Del 2 (Dansk Standard, 2007c) anbefaler, at afstanden mellem undersøgelsespunkterne holdes under 15 til 40 meter. I udstykningsområder for småhuse svarer dette til ét undersøgelsespunkt for hvert hus, når der i øvrigt forekommer ensartede bundforhold. I andre tilfælde anvendes to eller flere punkter for hver byggegrund. 
Boredybderne skal være så store, at jordbundens egenskaber er klarlagt til mindst et par fundamentsbredder under funderingsniveau ved direkte fundering. Hvis projektet eller bundforholdene motiverer en nøjere vurdering af sætningernes størrelse, skærpes kravet til boredybde, fordi jordens deformationsparametre, fx konsolideringsmodulerne K, i så fald skal kunne fastlægges til tre til fem fundamentsbredder under funderingsniveau.
Bestemmelse af konsolideringsmodulen K er beskrevet i afsnit 10.5, Jords sammentrykkelighed.
Resultaterne fra de geotekniske undersøgelser vurderes som beskrevet i afsnit 2.3.2.3 Vurdering af undersøgelsesresultater.

Geoteknisk kategori 3

Ved funderingsopgaver i geoteknisk kategori 3 skal der foreligge geotekniske undersøgelser. Projekteringen skal tilsvarende gennemføres i henhold til kravene for geoteknisk kategori 3.
For projekter i geoteknisk kategori 3 gennemføres projektundersøgelserne under hensyntagen til de særlige funderingsproblemer, der er forbundet med projektet.
Resultaterne fra de geotekniske undersøgelser vurderes som beskrevet i afsnit 2.3.2.3 Vurdering af undersøgelsesresultater.

Borejournal

De målinger og observationer, som indhentes under sonderings-, grave- eller borearbejdet, skal noteres omhyggeligt i en borejournal. Desuden indmåles og koteres undersøgelsespunktet, så det senere med sikkerhed vides, hvor og i hvilket niveau den pågældende sondering/boring var beliggende. 
Indmåling og kotefastlæggelse sker sædvanligvis ved brug af GPS.
De tilvejebragte resultater sammenfattes i en situationsplan med angivelse af punkternes placering og diagrammer med undersøgelsesresultater, se figur 1.
Figur 1. Situationsplan, der viser placeringen af fem geotekniske boringer for en værksteds- og kontorbygning. Højdekurverne viser terrænforholdene før byggeriet.
Figur 1. Situationsplan, der viser placeringen af fem geotekniske boringer for en værksteds- og kontorbygning. Højdekurverne viser terrænforholdene før byggeriet. Boreprofilerne for boring nr. 1 og 2 er vist i hhv. figur 2 og figur 3. 
På boreprofilet er angivet resultaterne af undersøgelsen på grunden og af de forsøg, der er foretaget i laboratoriet på de intakte prøver af jorden for at bestemme vandindholdet w og rumvægten γ, se figur 2 og figur 3.
 Figur 2. Resultaterne af en geoteknisk boring gengives på et boreprofil, der giver oplysninger om jordlag, laggrænser, målte forskydningsstyrker, grundvandsspejl samt resultater af klassifikationsforsøg i laboratoriet, fx vandindhold, rumvægt og glødetab.
Figur 2. Resultaterne af en geoteknisk boring gengives på et boreprofil, der giver oplysninger om jordlag, laggrænser, målte forskydningsstyrker, grundvandsspejl samt resultater af klassifikationsforsøg i laboratoriet, fx vandindhold, rumvægt og glødetab. Boreprofilet viser den 5 meter dybe boring 1 på figur 1. Se også figur 3.
Figur 3.Boreprofil for den 9 meter dybe boring 2.
Figur 3. Boreprofil for den 9 meter dybe boring 2, se også figur 1.

Grundkøb og grundsalg

Som en særlig kategori kan udføres forundersøgelser i forbindelse med grundkøb eller grundsalg, hvor der ved fastsættelsen af grundens værdi ønskes taget et rimeligt hensyn til funderingsforholdene, se afsnit 2.8, Omkostninger til fundering. I sådanne tilfælde er det hensigtsmæssigt at planlægge undersøgelserne svarende til projektundersøgelsesfasen for geoteknisk kategori 2.

2.3.2.2 Detailundersøgelser

Formålet med detailundersøgelserne er at tilvejebringe det endelige grundlag for projektering af funderingen. Detailundersøgelserne gennemføres derfor normalt først på et tidspunkt, hvor projektet kendes i alle hovedtræk, herunder specielt bygværkets beliggenhed.
Ved detailundersøgelserne anvendes i øvrigt de samme metoder som ved de forberedende undersøgelser. Forskellen er blot, at detailundersøgelserne finder sted i udvidet omfang. Det sker for at få overblik over eventuelle variationer i bundforholdene i byggefeltet. 
Hvis forholdene viser sig at variere, udføres boringer til afgrænsning af dårlige områder, fx delarealer med små styrker eller områder med forekomst af stærkt sætningsgivende (normalkonsoliderede) jordarter som tørv, gytje og lignende. 

2.3.2.3 Vurdering af undersøgelsesresultater

Geoteknisk kategori 1

For både fundamenter og gulve skal det ved inspektion (kontrol) af de færdige udgravninger godtgøres, at funderingen overalt sker på senglaciale eller ældre aflejringer. Disse aflejringer skal enten bestå af intakt friktionsjord eller fast, ikke-sprækket ler med retningsgivende udrænet forskydningsstyrke cu ~ cv større end 80 kN/m2. 
Denne inspektion skal ifølge Eurocode 7 – Del 1 (Dansk Standard, 2007c) gennemføres af en person, der har tilstrækkelig geologisk og geoteknisk viden til at kunne foretage den nødvendige vurdering.
Disse relativt strenge krav til kvaliteten af jorden og frem for alt til kvalifikationerne af den for inspektionen ansvarlige skyldes et stort antal kostbare funderingsfejl, der har fundet sted især for enfamiliehuse. 
Kravene til jordens egenskaber må under disse omstændigheder være ret strenge. Alternativt kan der udføres en geoteknisk undersøgelse til fastlæggelse af de aktuelle egenskaber for jorden.

Geoteknisk kategori 2 og 3

OSBL (overside af bæredygtige lag) fastlægges som senglaciale, glaciale eller ældre aflejringer af kohæsionsjord (ler og finsilt) med en udrænet forskydningsstyrke cu ~ cv på mindst 40-50 kN/m2. Visse jordtyper kræver dog særlige overvejelser, se afsnit 2.2.3, Geoteknisk kategori 3. Som bæredygtige lag medregnes også alle aflejringer af nogenlunde fastlejret friktionsjord (sand, grus og grovsilt), der ligger direkte herover. Normalt må ingen jordart under OSBL indeholde organisk materiale. Sprækket ler under OSBL skal undersøges i geoteknisk kategori 3.
De ovennævnte styrkekriterier, der ikke alene tilsigter opnåelse af en vis bæreevne, men også rimeligt gode sætningsegenskaber, må dokumenteres – i første række ved hjælp af vingeforsøg eller tryksondering, se afsnit 9.1, Indirekte metoder og afsnit 9.2, Direkte metoder. 
Dette er nødvendigt, fordi ler med en udrænet forskydningsstyrke på 40-50 kN/m2 ikke kan betegnes som mere end nogenlunde fast. Det geologiske alderskrav er straks noget vanskeligere at vurdere, fordi det kræver geologisk viden. Det er imidlertid absolut nødvendigt at bestemme alderen for at sikre, at der ikke dybere i profilet er mulighed for at finde aflejringer af ringe kvalitet. Derimod volder det næppe store vanskeligheder at identificere organiske stoffer i form af for eksempel plantedele, muld, humus, gytje eller tørv. Ofte vil en sort eller mørkegrå farve eller en rådden lugt afsløre tilstedeværelsen af organisk stof.
AFRN (afrømningsniveau) fastlægges som undersiden af svage eller sammentrykkelige jordlag, fx blandet (ukontrolleret) fyld, muld, stærkt muldpræget (muldet) overjord og andre aflejringer med væsentligt organisk indhold.
Kravene til jordens kvalitet under AFRN er noget mildere end kravene til jordens kvalitet under OSBL. Der må dog advares mod at lade forskellen mellem OSBL og AFRN blive for stor. 
Kohæsionsjord, der har en udrænet forskydningsstyrke cu ~ cv mindre end 20 kN/m2, og derfor må karakteriseres som 'meget blød' eller 'blødbund', kan ikke anvendes som bærende for et terrændæk. Blødt materiale med en udrænet forskydningsstyrke cu ~ cv ~ 20-40 kN/m2 er ofte acceptabelt, hvis jorden er forkonsolideret, se dog afsnit 6.1.3, Udskiftning af materialer. 
Et mindre indhold af organiske stoffer er ofte uskadeligt. Det organiske indhold fastlagt ved en bestemmelse af glødetabet glr (reduceret for kalkindhold) må normalt ikke overskride 2,0-2,5 % for lerede aflejringer og 1,0-1,5 % for sandede aflejringer.

2.4 Funderingsform

Ved udformning af funderingen skal der for eksempel vælges mellem uarmerede fundamenter direkte på jorden eller armerede fundamentsbjælker, der punktvis understøttes af armerede betonpæle eller nedborede betonfundamenter. 
For både fundamenter og gulve lægges der ved valg af funderingsform afgørende vægt på økonomien. Forholdene varierer imidlertid fra byggeri til byggeri. Retningslinjerne i dette afsnit kan derfor kun betragtes som vejledende, se også afsnit 2.8, Omkostninger til fundering.
I dette afsnit behandles kun valg af funderingsløsning for kælderløst byggeri. Stuegulvniveau er forudsat beliggende i eller over eksisterende terræn.
Retningslinjerne er ikke umiddelbart gyldige for arealer med hældende terræn eller for specielle projekter, som også omfatter bygninger med hel eller delvis kælder.
Hvis en hævning af terrænniveau med ukontrolleret fyld overvejes, før byggeriet påbegyndes, kan vurderingerne i dette afsnit alligevel benyttes. Grundlaget for valg af funderingsform bliver da blot dybden til fast bund for gulve og fundamenter regnet fra det nye terrænniveau.

2.4.1 Fastlæggelse af funderingsniveau for fundamenter

Vægge i mindre bygninger funderes sædvanligvis på langstrakte stribefundamenter, mens større enkeltlaste for eksempel fra søjler, skorstene og pejse kan optages af rektangulære eller kvadratiske enkeltfundamenter.
Fundamentsklodsen kan være uarmeret ved direkte fundering (eventuelt ilagt revnefordelende minimumsarmering) eller den kan være armeret for at spænde mellem punktunderstøtninger, fx pæle.
Fundamentet skal føres til en tilstrækkelig dybde, således at funktionskrav opfyldes for:
  • Bæreevne
  • Sætninger
  • Frostsikkerhed 
  • Nabokonstruktioner. 

Bæreevne og sætninger

Et fundament skal først og fremmest føres så langt ned, at det kommer til at hvile på bæredygtige lag, se afsnit 2.4.1.1 Valg af funderingsform for fundamenter , medmindre dybden hertil er så stor, at fundamentet udføres understøttet af for eksempel pæle. Det betyder, at fundamentet ved et passende valg af funderingsform og dimensioner vil opfylde kravene med hensyn til både bæreevne og sætninger.
Ved fundering på fede lerarter skal funderingsdybden altid være mindst 1,2 til 1,5 meter under endeligt terrænniveau, men den nødvendige funderingsdybde vil også kunne blive væsentlig større, se afsnit 7.5, Fundering på fede lerarter. 

Frostsikkerhed

Fundamentet skal desuden placeres så dybt under det færdigregulerede terræn, at det ikke skades ved frysning af jordbunden. Den frostsikre dybde for facadefundamenter fastlægges normalt til 0,9 meter under jordoverfladen. For fundamenter under fritstående konstruktioner, fx læmure, må funderingsdybden øges til 1,2 meter. Kravene vedrørende frostsikker dybde gælder også for fundamentsbjælker mellem pælehoveder. Ved at udlægge en vandret isolering kan dybden til frostsikker dybde reduceres, se afsnit 7.6, Fundering til lav dybde.

Forhold til nabokonstruktioner

Konstruktive hensyn, fx spring i funderingsniveau ved en kælder eller hensyn til nabokonstruktioner og -installationer, kan betinge en forøgelse af funderingsdybden, se afsnit 2.5, Fundamenter og nabokonstruktioner, og afsnit 2.6, Tilbygning.

2.4.1.1 Valg af funderingsform for fundamenter 

Valget af funderingsform afhænger af højdeforskellen mellem grundens eksisterende terræn og det højest mulige funderingsniveau for bygningens fundamenter, der betegnes 'overside af bæredygtige lag' eller forkortet 'OSBL'. 
OSBL er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.2.3 Vurdering af undersøgelsesresultater.

OSBL mindre end 2 meter under terræn

Hvor OSBL findes mindre end 2 meter under terræn, vil en traditionel, direkte fundering, der er ført ned på de bæredygtige lag, være den bedste løsning, forudsat at der ikke er væsentlige grundvandsproblemer.
Retningslinjer for direkte fundering er beskrevet i afsnit 3, Direkte fundering.

OSBL mellem 2 og 3 meter under terræn

Hvor OSBL findes mellem ca. 2 og ca. 3 meter under terræn, kan en direkte fundering gennemføres under heldige omstændigheder. Det vil sige, at vandspejlet skal stå dybt, og at jorden skal være så sammenhængende, at den kortvarigt kan stå med lodrette sider, mens udgravning og udstøbning sker. 
Som alternativ kan overvejes en fundering på borede fundamenter, der udføres i en dimension på ikke under Ø 0,6 meter og punktvis understøtter en overbygning af for eksempel armerede betonbjælker og -plader. Forudsætningen for et økonomisk projekt er normalt, at de bæredygtige lag har god styrke, og at grundvandsproblemer under arbejdets udførelse er uvæsentlige eller kan løses ved brug af foringsrør. Nedborede fundamenter er i øvrigt særlig egnet sammen med anvendelse af præfabrikerede fundamentsbjælker, se desuden afsnit 7.1, Borede fundamenter. 
Ligeledes hvor OSBL ligger mellem ca. 2 og 3 meter under terræn, og der ikke er væsentlige grundvandsproblemer, kan udskiftning af de svage jordlag med en pude af komprimeret sand efterfulgt af en traditionel direkte fundering være et alternativ til ovennævnte løsninger. Sandpuden kan altid udlægges i OSBL-niveau, men nøjere undersøgelser af bl.a. underlagets styrke- og deformationsegenskaber kan eventuelt godtgøre, at den kan udlægges i det højest mulige funderingsniveau for terrændækket (AFRN, se afsnit 2.3.2.3 Vurdering af undersøgelsesresultater), se desuden afsnit 7.4, Fundering på sandpude.
Anvendelse af armerede betonpæle bør altid overvejes som alternativ til borede funderinger og sandpudefundering. Et højtliggende vandspejl eller en risiko for sammenskridning af de borede fundamentshuller kan være ensbetydende med, at fundering på pæle bliver den hurtigste og mest hensigtsmæssige løsning.
Retningslinjer for pælefundering er beskrevet i afsnit 4, Pælefundering. 

OSBL mere end 3 meter under terræn

Hvor OSBL findes dybere end ca. 3 meter under terræn, vil anvendelse af nedrammede pæle næsten altid være den optimale løsning. Borede fundamenter kan dog imidlertid være et alternativ ved funderingsdybder indtil 5 til 6 meter. 
Valg af funderingsform i et konkret tilfælde er beskrevet i appendiks B, Eksempel B.1. Valg af funderingsform.

2.4.2 Valg af funderingsform for gulve

Valget af funderingsform for gulve afhænger af højdeforskellen mellem grundens eksisterende terræn og det højest mulige funderingsniveau for et terrændæk, der betegnes 'afrømningsniveau' eller forkortet 'AFRN'. 
AFRN er nærmere beskrevet i afsnit 2.3.2.1 Forberedende undersøgelser.

AFRN mindre end 1,5 meter under terræn

Hvor AFRN findes mindre end ca. 1,5 meter under terræn, kan funderingen af gulvene ske i form af et terrændæk. Ved et terrændæk bortgraves jorden til AFRN. Derpå fyldes tilbage med velegnet fyld, der er komprimeret, til undersiden af gulvkonstruktionen. 

AFRN mere end 1,5 meter under terræn

Hvor AFRN ligger mere end 1,5 meter under terræn, skal det altid undersøges, om det vil være økonomisk at anvende en fritspændende gulvkonstruktion. Dette vil ofte være tilfældet, men valg af funderingsform for gulve i denne dybde er dog meget afhængig af lokalt betingede omkostninger, specielt prisen på den indbyggede fyld samt økonomien, der er forbundet med bortskaffelse af den udskiftede jord.

AFRN ligger dybt

Da højdeforskellen mellem AFRN og OSBL sjældent er ret stor, vil en fritspændende gulvkonstruktion i næsten alle tilfælde blive aktuel i forbindelse med pælefundering og dyb, direkte fundering. 
De enkelte funderingsformer for gulve er nøjere beskrevet i afsnit 6.1, Fundering af gulve.

2.5 Fundamenter og nabokonstruktioner

Fundering i nærheden af eksisterende nedgravede konstruktioner kræver overholdelse af særlige retningslinjer for grænsefladen mellem nye og eksisterende konstruktioner.
I de efterfølgende afsnit 2.5.1 og 2.5.2 gennemgås retningslinjerne for fundering nær ledninger og kældervægge.
Udførelse af fundering ved eksisterende konstruktioner er desuden beskrevet i afsnit 8.2, Midlertidig udgravning ved nabokonstruktioner.

2.5.1 Fundamenter nær ledninger og tilfyldte grave

Ved placering af fundamenter i nærheden af tilfyldte ledningsgrave er det fundamentet, der er projektet. Fundamentet er dermed også bestemmende for valg af geoteknisk kategori. 
I geoteknisk kategori 3 skal der altid gennemføres en særlig undersøgelse. I geoteknisk kategori 1 og 2 kan der for et stribefundament i nærheden af en tidligere rendegravning gås frem efter de retningslinjer, som er vist i figur 4. 
Grænsefladens hældning med vandret må dog ikke overstige jordens naturlige skrænthældning.
 Figur 4 viser, at man vedplacering af et nyt fundament i nærheden af en tidligere udgravning skal tage hensyn hertil ved fastlæggelse af funderingsdybden.
Figur 4. Ved placering af et nyt fundament i nærheden af en tidligere udgravning skal der tages hensyn hertil ved fastlæggelse af funderingsdybden. Grænsefladen fra bunden af den tidligere udgravning til kanten af det nye fundament i funderingsniveau skal have anlæg a mindst = 1,5, men må dog ikke være stejlere end jordens naturlige skræntvinkel. Undersiden af det nye fundament skal selvfølgelig også være ført ned til oversiden af bæredygtige lag (OSBL) og være beliggende i frostsikker dybde, som vist i figur 8.
Den samme fremgangsmåde kan anvendes i forbindelse med nærliggende udgravninger af begrænset udstrækning, fx en tilfyldt grav for en olietank.
Det skal bemærkes, at hvis der efterfølgende skal udgraves nær ledningen, så er det igen denne udgravning, der er projektet, og det vil med de skitserede forhold i figur 4 være vanskeligt at overholde anbefalingerne for tilladelig udgravning vist i figur 25 og figur 26.

2.5.2 Fundamenter nær kældervægge

I figur 5 er indlagt den samme grænseflade som i figur 4 i forhold til en nu tilfyldt udgravning for en kælder. Grænsefladen kan på denne måde benyttes til at fastlægge det niveau, hvortil det nye fundament skal nedbringes for at undgå fremtidige problemer som følge af sammentrykning af dårlig fyld eller uacceptabel belastning af den eksisterende kældervæg. 
Af hensyn til fundamentets sætninger skal det funderes så dybt, at det kommer ned under den grænseflade, der med anlæg a mindst lig med 1,5 udgår fra oversiden af den velkomprimerede fyld. Som vist, kan denne fremgangsmåde føre til, at en del af kældervæggen kommer til at ligge under en grænseflade med anlæg a = 1,0 (vinkel 45° med vandret). Dette betyder, at der skal gennemføres en undersøgelse af virkningen af fundamentets belastning på kældervæggen. Undersøgelsen anbefales gennemført af en specialist.
Figur 5. Ved placering af et nyt fundament i nærheden af en eksisterende kælder skal der tages hensyn hertil på tilsvarende måde som i figur 4.
Figur 5. Ved placering af et nyt fundament i nærheden af en eksisterende kælder skal der tages hensyn hertil på tilsvarende måde som i figur 4. Det nye fundament skal funderes under det niveau, der fastlægges af grænsefladen, der udgår fra toppen af den velkomprimerede fyld med anlæg a = mindst 1,5. Hvis grænsefladen med anlæg a = 1 fra det nye fundament skærer den eksisterende kældervæg, skal kældervæggens bæreevne også undersøges for ekstrabelastningen fra det nye fundament – eller det nye fundament skal funderes dybere.

2.6 Tilbygning

En tilbygning til et eksisterende hus må altid overvejes nøje, fordi tilbygningen ofte introducerer en række problemer. 
De primære udfordringer ved udførelse af fundering ved en tilbygning er knyttet til, at de nye fundamenter skal placeres tæt på de eksisterende uden at skade disse.
I de efterfølgende afsnit 2.6.1 til 2.6.3 gennemgås retningslinjerne for fundering af tilbygning ved henholdsvis god, tvivlsom og dårlig eksisterende fundering og ved ny pælefundering  

2.6.1 Tilbygning ved god eksisterende fundering

Hvor det eksisterende fundament er udført i overensstemmelse med nutidig standard, er problemerne til at overse, fordi der så blot skal udføres en ny tilsvarende fundering. 
Den nye bygnings sætning skal dog begrænses mest muligt, fordi der vil være en differenssætning i forhold til den eksisterende bygning, hvis sætning for længst kan være ophørt. 
Dette kan ske ved at 'overdimensionere' funderingen eller ved at vente længst muligt med at etablere faste forbindelser mellem de to bygninger.
Overførsel af en del af lasten til den eksisterende bygning vil også være en foranstaltning, der kan begrænse differenssætningerne. Medmindre der indskydes en bygningsdel, der er særlig egnet til at optage en differenssætning, fx et træparti, vil der dog trods disse foranstaltninger ret ofte opstå små revnedannelser og skævheder ved forbindelsen mellem de to bygninger. Disse skader vil dog i almindelighed kunne betragtes som acceptable.

2.6.2 Tilbygning ved tvivlsom eksisterende fundering

I mange tilfælde kan det konstateres, at den eksisterende bygnings fundering ikke er særlig god, og at den har undergået sætninger og dermed fået skader. Projektet må da mindst placeres i geoteknisk kategori 2.
Hvis sætningerne af den eksisterende bygning er ophørt, kan det vælges at adskille tilbygningen helt ved hjælp af en fuge. Dette er nødvendigt, fordi en merbelastning af den eksisterende bygnings fundament vil udløse nye sætninger. 
Denne løsning er dog vanskelig, og det kan i stedet vælges at gennemføre en forstærkning af den nærmeste del af fundamentet for den eksisterende bygning, så denne kommer til at hvile på sætningsfri lag. Forudsætningen for det er naturligvis, at det eksisterende fundament er rimeligt tilgængeligt, hvilket langt fra altid er tilfældet.

2.6.3 Tilbygning ved dårlig eksisterende fundering

Hvis sætningerne for den eksisterende ejendom ikke er ophørt, må det alvorligt overvejes at opgive tilbygningen. 
En fugeløsning vil nødvendigvis udvise en differenssætning, og alternativet med forstærkning af dele af det eksisterende fundament er formentlig ikke brugbar, da det blot introducerer differenssætninger et andet sted i den eksisterende bygning. 
I sjældne tilfælde vil det være muligt at gennemføre en fundering af tilbygningen, så dens sætninger bliver de samme som den oprindelige bygnings, men da det ofte vil indebære en blødbundsfundering, er det kun en acceptabel løsning under særlige omstændigheder.

2.6.4 Tilbygning på pæle

For ikke at skade den eksisterende bygning i forbindelse med fundering af tilbygningen på pæle eller borede fundamenter, skønnes det ofte nødvendigt at udkrage de nye fundamenter tæt ved den eksisterende bygning. 
Særlige vanskeligheder frembyder den situation, hvor tilbygningen skal rumme en kælder. I det tilfælde anvendes de retningslinjer, der er beskrevet i afsnit 8.2.2, Udgravning i geoteknisk kategori 2 og 3.
Det skal desuden nævnes, at funderingsarbejdet kan være så vanskeligt på grund af snævre pladsforhold, at det udelukker anvendelse af pæle og borede fundamenter. I sådanne tilfælde kan nedgravede brøndringe fyldt med beton være en god, men også kostbar løsning, se afsnit 7.1, Borede fundamenter. 
Den geotekniske kategori vælges efter sædvanlige kriterier, se afsnit 2.2, Valg af geoteknisk kategori.

2.7 Fundering på skråninger

Når en bygning placeres på en skråning, skal det eftervises, at der er den fornødne sikkerhed mod brud i jorden. Figur 6 viser et eksempel, hvor tre forhold skal iagttages:
  • Stabiliteten af skråningen etableret ved udgravning (skredflade 1)
  • Bæreevnen af husets fundering (skredflade 2)
  • Stabiliteten af opfyldningen (skredflade 3). 
Figur 6.Mulige skredflader for hus placeret på skråning. 
Figur 6. Mulige skredflader for hus placeret på skråning. 
Alle tre tilfælde skal undersøges mindst i geoteknisk kategori 2. Skråningerne skal være stabile for skiftende vejrforhold og for de optrædende grundvandsforhold.
Retningslinjerne for undersøgelse af stabiliteten for en bygning, som er vist på figur 6, gennemgås i afsnit 2.7.1.

2.7.1 Stabilitetsundersøgelse

I figur 6 er vist en skråning, som er tilvejebragt ved udgravning. Det skal påvises, at skråningen har en sådan hældning, at den vil være stabil til stadighed under skiftende vejrforhold. 
For huset er der gennemført en sædvanlig dimensionering af fundamentet. Stabilitetsundersøgelsen skal dokumentere, at det nu tilvejebragte terrænprofil er stabilt under indflydelse af lasten fra huset som helhed.
Stabilitetsundersøgelsen for opfyldningen skal sikre, at denne opbygges i en sådan kvalitet, hvad angår materiale og tæthed, at den viste skråning er stabil. Undersøgelsen skal også godtgøre, at skråningen ikke skrider ud på det underlag, som dannes af det oprindelige terræns jord.
Grundvandsspejlets stilling er af overordentlig stor betydning. Et højtstående vandspejl er altid farligt, selv om det kun forekommer kortvarigt, og det kan betyde, at der må iværksættes omfattende drænforanstaltninger for at forbedre forholdene.
Stabilitetsforholdene skal altid underkastes en egentlig vurdering og kræver derfor undersøgelser mindst svarende til geoteknisk kategori 2.

Stabilitet i geoteknisk kategori 1 og 2

For jordarter, der medfører, at projektet kan undersøges i geoteknisk kategori 1 eller 2, og hvor der kan ses bort fra problemer med ikke-bærende jordlag, vil der sædvanligvis ikke være problemer, når skråningsanlæg vælges mellem a = 1,5 og a = 2,5, og når den oprindelige terrænoverflade har et anlæg større end a = 4. I mange tilfælde kan det dog vises, at det er tilstrækkeligt, hvis anlægget for den oprindelige terrænoverflade er større end a = 3.

Stabilitet i geoteknisk kategori 3

For jordarter, der medfører, at projektet skal undersøges i geoteknisk kategori 3, men under skråningsanlæg som ovenfor beskrevet, vil jordarten være afgørende for, om der opstår problemer. Det vil næppe være tilfældet for skrivekridt, mens der for fede, tertiære lerarter, som er sprækkede, med stor sandsynlighed vil indtræde skred. Det gælder derfor for disse jordarter, at skråninger først er stabile ved så store anlæg som a = 7-10. Selv om disse flade skråninger først indstiller sig efter nogen tids forløb, er det en erfaring, at selv mindre udgravninger i sådanne jordarter kan udløse omfattende skred.
Stabilitetsforholdene for midlertidige udgravninger bliver behandlet senere, se afsnit 8.1, Midlertidige udgravninger.

2.8 Omkostninger til fundering

Omkostningerne til fundering er afhængige af funderingsformen og dybden til de bæredygtige jordlag. Så snart jordbunds- og grundvandsforhold er klarlagt, fx gennem geotekniske forundersøgelser, kan disse omkostninger vurderes. Ofte kan omkostningerne dog først endeligt fastlægges, når udgravningskontrollen under arbejdets udførelse er afsluttet.

Grundværdi

Værdien af en byggegrund vurderes bl.a. på baggrund af funderingsomkostningerne. Derfor er der i det følgende givet en oversigt over disse udgifter, benævnt projektomkostninger. Det må dog understreges, at prisangivelserne skal benyttes med forbehold for, at der kan forekomme afvigelser, som er betinget af særlige omstændigheder, fx lokale forhold. 
I priserne er der ikke indregnet moms, og prisniveauet svarer til Byggeomkostningsindeks for boligbyggeri 3. kvartal 2008 = 120,5. 

Projektomkostninger

Det er i denne sammenhæng fundet hensigtsmæssigt at definere et normalprojekt som fundering af et kælderløst, traditionelt byggeri, der opføres fritliggende uden hensyntagen til nærliggende bygværker, adgangsveje og ledningsforbindelser, og på et helt vandret areal uden omkostninger til terrænregulering omkring og under huset. Der indregnes heller ikke udgifter til bortdræning af grundvand, hverken under arbejdets udførelse eller senere. 
Det må understreges, at der ikke er medregnet projektomkostninger, fx fra ønsker om en særlig udformning af projektet eller tilpasning til særligt terræn på den aktuelle grund.
Projektomkostningerne for et normalprojekt vil sædvanligvis kunne fastlægges på et tidligt tidspunkt af projekteringen, og der vil derfor ofte kunne foreligge et realistisk skøn over dem i forbindelse med grundkøbet.

2.8.1 Funderingsomkostninger

Omkostningerne til fundering er vurderet for to normalprojekter: et beboelseshus og en halbygning til let erhverv med et bebygget areal på henholdsvis 150 m2 og 400 m2, der begge er opført med færdigt gulv ca. 0,2 meter over eksisterende terræn. 
Omkostningerne omregnes til at gælde pr. m2 bebygget areal og rummer ikke udgifter til sædvanlige undersøgelser af jordbundsforholdene, der bør medtages som en del af grundprisen. Prisen for ekstraordinære geotekniske undersøgelser, fx dybe boringer for pæle, er dog indregnet. Det forudsættes, at funderingsmetoden er fastlagt, inden arbejdet påbegyndes.

Normalfundering

Den normale fundering af bygninger uden kældre antages at bestå af et fundament under ydervæggene, der er ført 0,9 meter under eksisterende terræn og opbygget af uarmeret beton nederst og blokke eller beton støbt i forskalling øverst. Det antages desuden, at der findes et egnet, sætningsfrit underlag for gulvkonstruktionen umiddelbart under muldlaget, dvs. ca. 0,3 meter under terræn. Omkostningerne ved denne konstruktion, der derfor ikke indeholder udgifter hverken til andre jordarbejder eller til ledningsarbejder, andrager i størrelsesordenen 800 kr. pr. m2 bebygget areal (2008-prisniveau).

Ekstrafundering

Ekstra funderingsomkostninger beregnes som et tillæg til omkostningerne ved den normale fundering. Det betragtes derfor som ekstrafundering, hvis det højest mulige funderingsniveau (AFRN) for gulvet er beliggende mere end 0,3 meter under eksisterende terræn, eller hvis overside af bæredygtige lag (OSBL) for fundamenterne forekommer dybere end 0,9 meter under terræn. Fra dette niveau antages AFRN og OSBL at følges ad. 
Figur 7 viser et skøn over disse ekstraomkostninger. For funderingsdybder fra 0,3 til 0,9 meter under eksisterende terræn er disse udgifter alene betinget af den ekstra udskiftning under gulvet.
Figur 7. Som vejledomtrentlige merpriser for ekstrafundering for et enfamiliehus og en let industribygning i afhængighed af dybden til oversiden af bæredygtige lag (OSBL).ning viser figuren
Figur 7. Prisen for ekstrafundering afhænger af en række faktorer og kan derfor ikke angives nøjagtigt. Som vejledning er på figuren vist omtrentlige merpriser for ekstrafundering for et enfamiliehus og en let industribygning i afhængighed af dybden til oversiden af bæredygtige lag (OSBL). Der er forudsat bebyggelser uden kælder. Prisniveauet er 3. kvartal 2008, svarende til Byggeomkostningsindeks for boligbyggeri = 120,5. Priserne er eksklusive moms.

Billigste løsning

Der er undersøgt flere mulige funderingsformer, og ved udarbejdelsen af figur 7 er der valgt den billigste. Det ligger i sagens natur, at overgangen mellem funderingsformerne er glidende. Både i løsninger med anvendelse af et fritbærende gulv og i løsninger med anvendelse af pæle er der indregnet et tillæg for projektering, dybe geoteknisk boringer og tilsyn samt for ophængning af ledninger.

Pælefundering

Det bemærkes, at meromkostningerne for en pælefundering er meget betydelige, men at de ikke vokser ret meget med dybden og dermed heller ikke med pælelængden.

Revnefordelende armering

Ilægning af revnefordelende armering foroven og forneden i et normalt uarmeret betonfundament under ydervæggene er en relativt billig foranstaltning, idet prisen er i størrelsesordenen 100 kr. pr. m2 bebygget areal. Udvides denne forstærkning til også at omfatte betonpladen i gulvet og anvendelse af bedre betonkvalitet bliver merudgiften i størrelsesordenen 300 kr. pr. m2 bebygget areal.
Ilægning af armering i betonfundament er beskrevet i afsnit 7.2, Armeret fundering. 

Sandpudefundering

Til figur 7 skal det bemærkes, at prisen for sandpudefundering af både fundament og gulve ikke fremgår af figuren. Det skyldes, at prisen til denne funderingsform er stærkt afhængig af udgiften til deponering af den opgravede jord. Når der er tale om fundering på plant terræn, vil funderingsformen sjældent være økonomisk. 

2.8.2 Omkostninger til forundersøgelser

Udgiften til en geoteknisk forundersøgelse afhænger primært af jordbundforholdene på den pågældende grund. Prisen for en boring vokser med den fornødne boredybde for at nå bæredygtig bund.
Dernæst afhænger udgiften af, om der skal bores ét eller flere steder på grunden. Den første boring er den dyreste på grund af anstillingsomkostningerne, mens hver efterfølgende boring normalt koster mindre end det halve.
Endelig er der en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Billigere metoder fører ofte til en mere usikker bedømmelse, som medfører en dyrere fundering. 
En række mere eller mindre specialiserede firmaer ud over landet udfører geotekniske forundersøgelser som regningsarbejde eller i entreprise til et fast beløb. Forslag til forundersøgelser og overslag over udgifter kan derfor let indhentes. 
Til foreløbig orientering kan det anføres, at udgiften til en geoteknisk undersøgelse omfattende to geotekniske prøveboringer ned til tre til fire meters dybde på en enkelt parcel i nogenlunde nærhed af firmaets hjemsted vil andrage 7.000 til 10.000 kroner eks. moms ved byggeomkostningsindeks for boligbyggeri = 120,5 (K3 2008). Prøveboringer til denne dybde vil sædvanligvis tilvejebringe den nødvendige afklaring af bundforholdene for ca. 95 % af grundene.
Ved undersøgelse af flere nærliggende grunde samtidig vil udgiften pr. boring kunne holdes i den nedre ende af intervallet.