5 Dræning

Det kræves ifølge Bygningsreglement 2010, kapitel 4.6 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010), at konstruktioner skal udføres på en sådan måde, at regn og sne samt overfladevand, grundvand, jordfugt, kondensvand og luftfugtighed ikke medfører fugtskader og fugtgener. 

Det betyder blandt andet, at terrændæk skal udføres på fast og tør jordbund, og at terrænet ikke må kunne udsættes for oversvømmelser. Overfladevand skal derfor bortledes, fx ved anvendelse af tilstrækkeligt fald på terrænet bort fra bygningen. 

Det har hidtil været god praksis, at der anvendes omfangsdræn, hvor gulvoverfladen ligger mindre end 300 mm over terræn, og jorden ikke samtidig er tilstrækkeligt selvdrænende.

I de efterfølgende afsnit 5.1 til 5.4 gennemgås retningslinjerne for udformning af omfangsdræn for mindre bygninger uden kælder.

Dræning i forbindelse med mindre bygninger med kælder er beskrevet i 6.2.3, Fugtsikring af kælderydervægge.

Dræning skal udføres i overensstemmelse med gældende normer, der omfatter:

Desuden er dræninstallationer omfattet af bestemmelserne i DS 432, Norm for afløbsinstallationer (Dansk Standard, 2009c) og anvisningerne i SBi-anvisning 185, Afløbsinstallationer (Ovesen, Faldager, & Nielsen, 1997).

Et eksempel på udformningen af et omfangsdræn for en bygning uden kælder er vist i figur 14. 

Figur 14. Omfangsdræn. Overfladevand skal ledes bort fra bygningen, uanset om denne udføres med eller uden kælder. Terrænet skal derfor have fald bort fra bygningen til en afstand af mindst 3 meter. For en bygning med kælder skal faldet være 20 ‰ for jord og 15 ‰ for fliser og lignende. For en bygning uden kælder kan anvendes det halve fald, dvs. henholdsvis 10 ‰ og 7 ‰. Tilfyldningen af renden kan øverst afsluttes med mindst 0,20 meter tætnende jord, fx lermuld. Figuren viser ikke alle byggetekniske detaljer vedrørende menbraner og indvendig isolering.

Bundløbet i omfangsdrænet må ikke placeres højere end ca. 0,6 meter under færdigt terræn. På figur 14 er det forudsat, at den omgivende jord består af fast kohæsionsjord. Herved kan granulatet (filterelementet) eksempelvis bestå af et lag perlesten (2-8 mm) eller ærtesten (8-16 mm) eller endnu grovere materiale i forbindelse med anvendelse af 80 mm hullede plastrør eller lignende. 

I friktionsjord og blød kohæsionsjord vil et filterelement af velgraderet sand med 10 % gennemfald d₁₀ > 0,3 mm og 1,5 mm < d₅₀ < 2,5 mm være egnet. Drænrørenes slidser må da være højst 1,5 mm brede. Sidstnævnte filterelement er også egnet i fast kohæsionsjord.

Denne opbygning af drænsystemet, hvor vandet strømmer gennem porer eller åbninger med stadigt voksende størrelse, er den principielt rigtige. Der advares mod den risiko for tilstopning, der er forbundet med anvendelsen af filterduge og lignende materialer med små porestørrelser, enten som eneste filterelement eller som et lag omkring drænledningen sammen med et granulat.

Når grundvandsspejlet ligger højt, og der ikke er sikkerhed for, at omfangsdrænet kan forhindre optrængning af vand inde under bygningen, kan det være nødvendigt at udføre et såkaldt 'stikdræn' ind under kældergulvet. Nødvendigheden af et stikdræn må bedømmes i forbindelse med en geoteknisk undersøgelse af jordbundsforholdene. I givet fald skal der udføres et drænlag under det kapillarbrydende, fx som et lag af løse, coatede letklinker eller singels, som via stikdrænet forbindes til omfangsdrænet. Koten på stikdrænets bundløb skal altid ligge mindst 300 mm under betongulvets underside og altid under undersiden af det kapillarbrydende lag. 

Hvis der anvendes stikdræn, skal der etableres mindst to stikdræn pr. bygning. Hvis drænlaget er opdelt i felter af fundamenter for indvendige vægge, skal der udføres et stikdræn for hvert felt.

Drænledningen bør tilsluttes en 300 mm nedløbsbrønd mindst 200 mm over dennes vandspejlsniveau inden tilslutningen til afløbssystemet.

Betingelsen for denne direkte tilslutning til det almindelige afløbssystem er, at drænsystemet ligger over den største opstemningshøjde for den øvrige afløbsinstallation. I modsat fald skal drænvandet ledes bort gennem en pumpebrønd.

Drænsystemet skal i øvrigt udformes, så rensning af de vigtigste drænledninger kan gennemføres. Det skal ske ved placering af gennemløbsbrønde på min. 300 mm i diameter på passende steder.