Appendiks A. Ordliste

Adhæsion

Vedhæftning.

AFRN

Forkortelse af 'afrømningsniveau'. AFRN defineres som undersiden af sætningsgivende jordlag og betegner bl.a. det højest mulige funderingsniveau for et terrændæk.

Allerød-aflejringer

Navn for aflejringer fra en varmere periode i den ellers kølige efteristid, senglacialtiden. Aflejringerne, der kan forekomme overalt i landet, har ofte et stort indhold af organiske materialer.

Anlæg

Mål for en skrånings eller en flades hældning. Det måles som forholdet mellem den vandrette og lodrette projektion af et skrånende delstykke (eller som cotangens til hældningsvinklen med vandret), se fx figur 4.

Filterelement

Kornet materiale (granulat), der anvendes omkring for eksempel drænrør for at hindre den omgivende jord i at trænge ind i røret.

Forskydningsstyrke

Betegnelse for en jords evne til at modstå forskydningsspændinger i kornskelettet. I praksis bruges den for de lerede (kohæsive) jordarters styrke. Den kan i mange tilfælde måles ved hjælp af et vingebor.

Friktionsjord

Fællesbetegnelse for en række grovkornede jordarter (grov-silt, sand, grus, sten), hvis styrke i det væsentlige beror på friktion mellem kornene og dermed af lasten fra overliggende lag. Disse jordarter savner bl.a. den formbarhed, som kohæsionsjord er i besiddelse af.

Glaciale aflejringer

Betegnelse for aflejringer, der er dannet under istiderne. De kan være sorterede, dvs. at aflejringerne optræder i lag med hver sin kornstørrelse, der er afsat af smeltevand, eller usorterede, dvs. at de optræder som blandinger af alle kornstørrelser, der er afsat fra gletsjerne (også kaldet moræneaflejringer).

Glødetab

Resultat af et forsøg, hvor der ved glødning på standardiseret måde sker en tilnærmelsesvis bestemmelse af en jordarts indhold af organisk stof.

Gradient

Udtryk, der her anvendes for styrken i en strømning af vand gennem porerne i en jordart. Den måles som forskellen i trykniveau pr. længdeenhed i strømretningen.

Granulat

Kornet materiale.

Gytje(dynd)

Strukturløst, findelt organisk materiale (dyre- og planterester) med varierende indhold af ler/silt/sand og uden betydeligt indhold af synlige planterester.

Hedeslette

Landskabsform dannet af smeltevandsaflejringer uden for isens rand.

Impermeabel

Uigennemtrængelig. Udtrykket anvendes om jordarter som silt og især ler, hvor vand kun meget langsomt kan strømme igennem.

In situ

På stedet. Udtrykket anvendes for eksempel i forbindelse med geotekniske målinger, der udføres i de uforstyrrede jordlag på en byggeplads (i modsætning til målinger i laboratoriet).

Interglaciale aflejringer

Betegnelse for aflejringer, der er dannet i have og søer i en varmeperiode mellem to istider. De har ofte et betydeligt indhold af organiske stoffer.

Isotopsonde

Måleinstrument til bestemmelse på stedet af en jords tørrumvægt, γ_d (eller poretal, e). Metoden er baseret på måling af henfald af radioaktiv stråling gennem jorden.

Kapillaritet

Udtryk for en jordarts evne til at opsuge vand ved hårrørsvirkning.

Kohæsionsjord

Fællesbetegnelse for en række finkornede jordarter (ler, finsilt og gytje), hvis styrke for en væsentlig dels vedkommende beror på indre sammenhæng mellem kornene, kohæsion. Denne kommer blandt andet til udtryk ved evnen til at kunne formes ved et passende vandindhold.

Konsolidering

Beskrivelse af proces, hvorved jorden lejrer sig tættere under samtidig udpresning af vand fra dens porer.

Kornkurve

Figur, der viser fordelingen af en jordarts forskellige korn efter størrelse udtrykt i vægtprocent. Målingerne gennemføres ved hjælp af sigtninger og slemninger (bundfældninger), se fx figur 36.

Korrelationsfaktor

Faktor til at udlede den karakteristiske værdi ud fra den målte/beregnede værdi af bæreevnen for en pæl.

Marine aflejringer

Havaflejringer. Disse er afsat i saltvand i modsætning til ferskvandsaflejringerne fra moser og søer. På grund af ændringer i kystlinjens beliggenhed gennem tiderne kan marine aflejringer nu optræde på land langt fra havet.

Minipæl

Lille pæl af tropisk træ, stål eller jernbeton, som nedrammes i korte længder med et let rammeudstyr, der kan anvendes inde i bygninger. Minipæle benyttes til forstærkning af fejlagtigt funderede gulve og vægge.

Moræneaflejringer

Se også Glaciale aflejringer. Morænelag indeholder grus, sten og blokke i vekslende udstrækning. Med et indhold af ler på mindst 15-20 % kaldes jordarten 'moræneler'. Med et mindre lerindhold tales der om morænesand.

OSBL

Forkortelse af 'overside af bæredygtige lag'. OSBL betegner det højest mulige funderingsniveau for fundamenterne for et let, traditionelt byggeri.

Partialkoefficient

Talstørrelse, som anvendes i forbindelse med indførelse af sikkerhed ved funderingsberegninger, se Sikkerhed.

Permeabel

Gennemtrængelig (i modsætning til Impermeabel). Grovkornede jordarter (sand og især grus m.m.) har stor permeabilitet (gennemstrømmelighed).

Pilotering

Ældre betegnelse for en fundering med nedrammede pæle eller støbte (beton)piller. Senere brugt alene om anvendelse af rammede pæle. Nu benyttes betegnelserne 'pælefundering' eller 'borede fundamenter'.

Plasticitetsindeks

Talstørrelse benævnt I_p[%], der bestemmes for ler af udtrykket I_p = w_L − w_p, hvor w_L er lerets vandindhold, når det netop bliver flydende, og w_p er det laveste vandindhold, hvor leret fortsat er plastisk, dvs. formbart. w_L og w_p bestemmes ved standardiserede laboratorieforsøg. I_p er et mål for, hvor fed en lerart er. For eksempel benyttes betegnelserne:

'Ret fedt ler' for 10 % < I_p ≤ 25 %.

'Fedt ler' for 25 % < I_p ≤ 50 %.

'Meget fedt ler' for I_p > 50 %.

Poretal

Talstørrelse benævnt 'e' og målt som forholdet mellem porevolumen og volumen af tørstof i en jordprøve.

Postglaciale aflejringer

Betegnelse for aflejringer, der er aflejret i det yngste geologiske tidsafsnit, postglacialtiden, der efterfølger senglacialtiden, og som vi befinder os i nu. Disse aflejringer optræder som sorterede lagfølger, ofte med et betydeligt indhold af organisk materiale (gytje i saltvand og tørv og gytje i ferskvand).

Proctorforsøg

Benævnelse i daglig tale for et 'Standard Proctorforsøg', hvorved der på standardiseret måde sker en bestemmelse af en jordprøves tætteste lejring, udtrykt ved den maksimale rumvægt γ_{d, maks}. Det tilhørende vandindhold betegnes w_opt. Denne form for tæthedsbedømmelse anvendes fortrinsvis i forbindelse med fyld bestående af finkornede jordarter samt velgraderet sand og grus.

Regningsmæssig

Betyder, at den omtalte størrelse er en regnestørrelse, se Sikkerhed.

Relativ lejringstæthed

Talstørrelse benævnt I_D, der bestemmes af udtrykket:

I_D= (e_maks – e) / (e_maks – e_min)

hvor e er aflejringens naturlige poretal (in situ), mens e_maks og e_min repræsenterer poretallene i løseste og fasteste lejring bestemt på standardiseret måde i laboratoriet. Denne form for tæthedsbedømmelse anvendes for relativt enskornet sand og grus.

Renselag

Betegnelse for et 50-100 mm tykt lag af beton, der udstøbes direkte på jorden for at danne et fast og rent underlag for de senere arbejder, fx udlægning af armering i bunden af en udgravning.

Sandefterfyldningsmetode

Målemetode til bestemmelse af en jords tørrumvægt, γ_d, (eller poretal, e) på stedet. Metoden er baseret på, at bestemmelse af rumfanget af en opgravet (og vejet) jordprøve sker ved fyldning af det efterladte hul med et nøje defineret sandmateriale på standardiseret måde. Idag anvendes oftere isoptopsonde til rumvægtsbestemmelse, se Isotopsonde.

Senglaciale aflejringer

Betegnelse for de aflejringer, der er afsat under og efter isens afsmelting i seneste istid. De vigtigste aflejringer er sorterede smeltevandslagfølger og nedskylslag. Sidstnævnte indeholder ligesom også de senglaciale Allerødlag ofte humus- og planterester. I geoteknisk henseende er det vigtigt at bemærke, at senglaciale aflejringer ikke har været forbelastet under vægten af istidens gletsjere.

Sikkerhed

Udtrykker, at risikoen for, at der indtræder et brud i jorden, skal være begrænset på rimelig måde. Dette opnås normalt ved at forøge de karakteristiske (virkeligt forekommende) laster ved multiplikation med veldefinerede partialkoefficienter. Samtidig formindskes jordens målte (virkeligt optrædende) styrker ved division med andre partialkoefficienter. De herved fremkomne laster og styrker kaldes regningsmæssige.

Silt

Jordartsbetegnelse. Den indeholder kornstørrelser mellem 0,002 og 0,06 mm og er således grovere end ler, men finere end sand.

Skrænthældninger

Se Anlæg. Skræntvinklen er en hældende flades vinkel med vandret. Den naturlige skræntvinkel er et mål for den hældning, som en ubelastet skråning frit vil indstille sig med under de aktuelle omstændigheder. Det er således ikke nogen konstant størrelse for en given jordart.

Skråningsanlæg

Se Anlæg.

Forkortelse for resultatet af Standard Proctorforsøg, se Proctorforsøg. Et krav om opnåelse af en bestemt komprimeringsgrad udtrykkes i procent af SP (eller ved en I_D-angivelse, se Relativ lejringstæthed).

Tertiære aflejringer

Betegnelse for de aflejringer, der er afsat i den geologiske periode før istiden, tertiærtiden. Hvor disse aflejringer optræder som ler, fx septarieler, Søvindmergel og Lillebæltsler, er de oftest fede og sprækkede.

Vandindhold

Talstørrelse, benævnt w, og målt som forholdet mellem vægtene af vandet og tørstoffet i en jordprøve (i procent).